Mening, formål og fælles commitment er nøgleordene for
Institut for Sundhed & Trivsel´s nye uddannelse.

Uddannelsen til Trivselskoordinator er helhedsorienteret med fokus på trivsel både på arbejdspladsen og i livet som sådan. Der er fokus på forandringsledelse, dog med sigte på forandring til bedre trivsel, og forandring mod større mening og menneskelig sammenhold.

 

Samfundet står i et kæmpe skifte; alt som virkede for blot få år siden, virker nærmest meningsløst og giver ringe udbytte. Dette gælder inden for ledelse, produktion, markedsføring - ja i det hele taget virker det som om, at tingene går baglæns, og det meste giver konflikt eller ringe udbytte. Årsagerne til mistrivsel kan være mange:
 

  • Vi har rationaliseret os til ukendelighed, og deri bliver alting skræmmende og stressende.

  • Vi har mistet de mellemmenneskelige vilkår, og dermed også sammenhæng. Det, der binder os sammen er røget.

  • Vi er sociale væsner, men vi arbejder og lever ikke længere i flok. Alt bliver målt og vejet på den enkeltes præstationer, både i arbejdslivet og på de sociale medier. Dette betyder, at vi hver især er ene om at arbejde på at overleve. Ingen har dog i virkeligheden lyst til at knokle for overlevelsen alene, og kun med sigte på profit, kroner og øre. Det har medført en større meningskrise.
    Vi har mistet os selv, hinanden, og værdierne ved at høre til, og det at arbejde med et større formål end blot kroner og øre.
     

Det er trivselskoordinatorens opgave, at skabe eller genskabe den nødvendige tillid, at skabe sammenhæng og mening i at have et meningsfyldt arbejde, ikke kun for en selv, men for et fællesskab, der sigter mod en endnu større social trivsel og social ansvarlighed.
 

  • Trivselskoordinatoren kan igangsætte en positiv udvikling, både for den enkelte medarbejder, men også for virksomheden som helhed.

  • Medarbejdere trives i at være engagerede, medskabende og have indflydelse både på jobbet, men i langt større grad på hele virksomheden.

  • Et ejerskab som kaster større effektivitet af sig, har dermed også mere overskud økonomisk.

  • Et overskud hos den enkelte medarbejder og i teamet, vil give overskud på bundlinjen, når virksomheden arbejder i en større helhed.

  • Desuden tiltrækker det medarbejdere, og det giver stor kredibilitet hos kunder og interessenter.

  • I sidste ende giver det en større succes og tilfredsstillelse, når formålet f.eks. er minimalt energiforbrug, menneskelig værdi og ansvarlighed både lokalt og globalt.

  • Det er Heartcore Business med nerve og sjæl, der vil være fremtidens eneste bæredygtige måde at drive organisationer på.

 

 

En ledelsesstil, der har spillet fallit

Vores måde at lede organisationer og institutioner virker ikke længere på os. Al bureaukrati og kontrol virker modsat hensigten. Service og kvalitet er nedprioriteret i forhold til tid og pris og ”systemet” er sat over mennesket, og mennesket er blevet ”maskindele”, der bliver udskiftet som reservedele.

Økonomisk vinding går til aktionærerne, og interessen for yderligere kapital overskygger organisationens sundhed, trivsel og bæredygtighed, for ikke at tale om fremtidssikring. Det er som en besættelse, og tyder på en knaphed af ressourcer.

 

Det virker nærmest som om, at nogen har fået at vide, at vi rammes af hungersnød, eller at jorden går under, og at de mennesker, der har penge nok, kan komme på spacecruise, et intergalaktisk stjerneskib på første klasse - hvis de altså har penge nok. Vi andre følger med og tror, at hvis vi gør det godt, så er er der nok også en plads til os, uden at vi egentlig ved, hvor vi skal hen. Vi følger strømmen, og løber som gazeller, for vi kan have følelsen af, at noget er efter os, at noget forsøger at indhente os. 

 

Hvis vi ikke ved, hvor vi er på vej hen, så er vi heller ikke særlig bevidste om, hvem vi er, og så ved vi heller ikke, hvor vi er, og slet ikke hvorfor, vi er, hvor vi er. Det er sådan systemerne driver os, og en efter en vågner vi op, og opdager, at vi er steget på et tog uden at vide, hvor det kører hen, hvem som er med, eller hvem vi selv er, og hvorfor er vi her. 

 

Det er her, at vi i en forvirret opvågning, søger mod døren, og tvinger den op og springer af toget, trods al for stor fart. Vi får en rulletur og røvfuld i faldet, og rammes måske af frygt og ensomhed. På den ene side rammes vi af skyld over ikke at kunne fortsætte, for hvem ved - måske var stationen og målet tæt på. På den anden side så bider skammen os i haserne over, at vi har tilladt os selv at blive forført af begærligheden. Vi købte ideen om lykke-lotto billetten, uden at ville se, at intet menneske er lykkeligt alene. Vi kan føle skammen i at vi har syltet nærværet, kammeratskabet, naboskabet og fællesskabet og i at sælge selfi-idealet: ”Jeg kan klare det hele – helt alene.”

 

Det kan godt være, at du har tjent penge, men du mistede dine værdier, da du steg på et tog, der i sidste ende ikke var dit. Sådan er det at blive ramt af individualismens bagside og af projekt ”lykke-lotto”. Stress er blot følgeskader, akkurat som tømmermænd efter en lidt for vild fest. Derfor er det i denne tid nødvendigt, at vi får stoppet det tog, der kører os over.

Som Trivselskoordinator er det netop det´, du kan medvirke til.

  • Facebook
  • Instagram

Dr. Primes vej 2, 1854 Frederiksberg  -  Tlf: 26 84 10 84  -  CVR: 34693404

Privatlivspolitik

2020 All rights reserved