• Mads Vang Christensen

Sundhed er kulturbestemt



Jeg holder umådeligt meget af middelhavslandene, både Spanien, Grækenland og ikke mindst Italien. Det er mest Spanien vi trækker os til, for at holde direkte ferie, eller også bare trækker os fra et aktivt arbejdsliv. Desuden trækker vi os for at skrive, samt når vi udvikler på kurser og koncepter.

Der er noget helt fortryllende hver gang vi lander i Spanien, allerede i Malagas lufthavn er det, som om at jeg skifter mentalitet; jeg forlader et overbelastet sind, og kommer ned i kroppen, og både varmen og duftene bliver markant. Der er naturligt masser af erfaring på at tage af sted til Spanien, det er glæde og fredelige eksistens. Kroppen husker og ved, at nu er det tid til nydelse og det er sanserne som tager over. Ingen kalender, plan og arbejdspres.


Men hvad er det så, der giver disse fortryllende tilstande i prop og sjæl? Er det maden, vinen, landet, solen, menneskene eller deres livsstil? Det er meget svært at finde noget at pege på, for det er summen af enkeltdelene, og selvfølgelig at selve rammen, som er ferie og ønsket om at nyde at få slappet af både i solen, og i skyggen, og det at komme lidt på opdagelse, er vigtige ingredienser i min kærlighed til Spanien.


Når vi taler om sundhed og trivsel, så er det tydeligt at forskerne igennem mange år har haft øje for middelhavslandene, da levealderen dér er i toppen både i Europa og også på verdensplan. Og mange af de livsstilssygdomme og årsager til dødelighed vi kæmper med i andre lande, er langt fra noget, der er værd at bekymre sig over i middelhavslandene. Hjertekarsygdomme, cancer og diabetes er lidelser som er minimale og i nogle tilfælde dårligt eksisterende. Forskerne har dog svært ved at finde det element, som gør at man i disse lande lever betydeligt længere og går fri af de mange livsstilssygdomme, for det er ikke enkeltdelene, men summen af dem, som giver en hel særegen kultur; et unikt økosystem, som hvis man blot tog et element ud, Ja tænk bare hvis man tog vinen ud af kulturen, så faldt det hele til jorden.


Der går en historie om en græsk krigsveteran ved navn Moraitis som i 1943 kom til USA og stiftede familie og boede i landet som en ganske almindelig gennemsnits amerikaner. I 1976 følte han sig tiltagende syg, og var af samme opfattelse som lægerne at han var på sit sidste vers.


Så beslutter han sig for at flytte hjem til hans gamle fødeø, en Græsk ø Ikaria, her var det billigere at bo som gammel, og begravelse var også meget billigere end i USA. Han flytter ind i sine forældres hus, som havde stået tomt. På det tidspunkt, i sine sene alder, begynder han at leve som man nu gør på øen. Hvilket betyder at han tager til byen hver dag, og mødes med gamle venner. De spiller kort, og de deler et par flasker vin. Han tager dagligt en lur på terrassen i skyggen.

Hr. Moraitis falder ganske enkelt ind i den kultur, der er på øen; han begynder at dyrke haven, for så er der grønsager til hans kone, når han snart vil død. Men han dør ikke! han begynder at dyrke vin og det bliver med tiden til 1500 l vin om året. I dag er der et officielt dokument på, at han er 103 år!


På den Græske ø Ikaria findes de højeste antal af mænd over 100 år, en forekomst, som ikke findes noget andet sted i verden.

En af de lokale læger fortæller at hvis man inviterer til frokost, så kommer nogen kl. 10 og andre kommer måske kl. 18, de går ikke op i tid. De sover til de vågner, og tager en lur om eftermiddagen, ingen bruger ur, og der er ingen bekymring om tid og sted.

Som lægen forklarer, at på naboøen Samos, som blot ligger 15 km, væk fra Ikaria, er gennemsnitsalderen ikke højere end det græske gennemsnit. På begge øer har befolkningerne de samme genetiske betingelser, samme sol, samme fisk i vandet og samme friske luft. Men som lægen siger: ”på Samos interesserer de sig kun for penge. Her på Ikaria bruger vi penge på mad og vin, og er der penge tilovers, så giver vi dem til vores fattige”

Lægen forsætte; ”på Samos har de en jeg-kultur og her på Ikaria har vi en os-kultur. På Ikaria spiser de en del grøntsager, og fisk de fanger i havet omkring dem, de drikker 3-4 kopper kaffe om dagen, og der ryger let 3-4 glas vin om dagen, og der kommer også et par skarpe Ouzo eller Raki efter maden. Til gengæld spiser de kun kød 5 gange om måneden. 80 % af de 65-100 årige dyrker jævnligt sex. Befolkningen er fysisk aktive, de bevæger sig meget i det bakkede terræn, og de dyrker havearbejde, holder selv hus, og de har fiskeri mv.


Det sociale liv er meget tæt, og selv om man bor alene, så kommer man ikke til at føle sig ensom, da der er et stærkt netværk. Dette betyder også, at der ikke er kriminalitet på øen, alle kender hinanden, så der er ikke plads til den slags. Når man besøger øen, bliver man inviteret på mad og vin, og det er uden at skulle fortælle hvem man er, hvorfra man kommer, og hvad ens ærene er.


Forskerne kan ikke fortælle hvilke af elementerne på Ikaria som er livsforlængende, men at det nok er kulturens sammenfletning som til sammen gør en livsforlængende faktor.

Som de fortæller, så virker det som et lukket økosystem, som næres af hinanden, og skal dette forsat være bæredygtigt, som giver denne høje alder, så er det vigtigste ikke at fjerne nogle af disse livsvigtige komponenter. Det er disse sunde naturlige komponenter som er standartvalg, og dog så er det livsvilkår, som giver en sund og livslang kultur.

0 visninger
  • Facebook
  • Instagram

Dr. Primes vej 2, 1854 Frederiksberg  -  Tlf: 26 84 10 84  -  CVR: 34693404

Privatlivspolitik

2020 All rights reserved